Pårørende

Vi kender til de mange overvejelser og spørgsmål man har som pårørende.

Oplæg for pårørende

Når livet ændrer sig: Et ungdomsliv med hjerneskade – set gennem de pårørendes øjne” er et gratis oplæg målrettet pårørende til yngre voksne med erhvervet hjerneskade.

Oplægsholderne er Stine Staal Steffensen, projektleder og uddannelseskonsulent i Børns Vilkår med over 7,5 års erfaring indenfor skabelsen af positive forandringer for mennesker i svære situationer samt Stine Harbech, Unge- og Udviklingschef i Hjerneskadeforeningen og kvinden bag Unge hjerner der er for unge med erhvervet hjerneskade.

Som både pårørende og tidligere ungdomsven til sin svoger, Bygherre Nikolaj Steffensen, har Stine Steffensen fået en dyb forståelse for de udfordringer, som unge med hjerneskader og deres familier møder. Mødet med Stine Harbech, har inspireret Stine og Stine til, baseret på erfaringer og refleksioner, at skabe en vigtig dialog gennem oplæg for pårørende.

Oplægget belyser de udfordringer, som unge med erhvervet hjerneskade og deres pårørende møder i forsøget på at skabe et meningsfuldt liv. Ensomhed, isolation og manglen på alderssvarende fællesskaber er ofte store udfordringer for de unge, mens deres familier står over for svære dilemmaer omkring at finde de rette rammer for trivsel, livskvalitet og fællesskab.
Læs mere i vores folder

Kontakt os for at høre hvor og hvornår der afholdes et oplæg nær dig.
Skriv til kontakt@moen-bakkeby.dk eller ring på telefon 44 40 0045

Eller kontakt Stine eller Stine, hvis du ønsker at booke eller høre mere om oplægget og mulighederne.

Stine S. Steffensen

Et sted for fælles oplevelser

Vi har mange års personlige erfaringer som pårørende og kender til de mange overvejelser og bekymringer man kan have som pårørende til en senhjerneskadet.

Vi ved hvor svært det kan være at finde og vælge det rette sted for ens kære. Det er denne viden og erfaring der skabte de første drømme og ideer om Møn Bakkeby og derfor er fællesskabet og respekten for den enkelte helt centralt for os.

Vi arbejder tæt sammen med jer som pårørende, for at sikre en hverdag med høj livskvalitet i et trygt og tillidsfuldt miljø. Vi ønsker og håber, at Møn Bakkeby ikke blot bliver et hjem for din kære, men også bliver et sted hvor du/I nyder at komme for at have dejlige stunder og oplevelser.

Som en naturlig del af det højskoleinspirerede liv i Møn Bakkeby inviteres du/I til at være en del af hverdagen ved at spise med til fællesspisning, bidrage med oplæg og deltage i aktiviteter.

Stine Staal Steffensen

Mail: stinegry.staal@gmail.com

Tlf.: 2546 0308

Stine Harbech

Mail: stine@hjerneskadeforeningen.dk

Tlf.: 9282 4004

Spørgsmål / Svar

Tryk på et spørgsmål for at læse svaret

  • For at kunne bo i Møn Bakkeby skal man af kommunen være visiteret i et længerevarende/permanent botilbud begrundet i et behov for omfattende service og pleje efter Serviceloven.

    Kontakt Møn Bakkeby for opskrivning på venteliste og/eller hjælp i forhold til kommunen. Skriv til kontakt@moen-bakkeby.dk eller ring til 44 40 00 45

  • Møn Bakkeby henvender sig til yngre voksne mennesker mellem 18 og 45 år med senhjerneskade, som kan og vil aktive fællesskaber og et højskoleinspireret liv.

    Beboere skal passe ind i målgruppen og den til enhver tid eksisterende beboergruppe. Derfor skal en mulig kommende beboer på besøg til rundvisning og visitationssamtale, hvor formålet er at afdække om Møn Bakkeby kan gøre en forskel.

    Når beboere bliver 45 år, kan de blive boende i Møn Bakkeby og ingen vil derfor blive opsagt grundet alder. Byggeriets indretning giver mulighed for at lave mindre beboerfælleskaber, hvis dette behov opstår

  • Ja, hvis man er visiteret til et længerevarende og permanent botilbud dvs. plejebolig eller lignende boligform som f.eks. Almenboliglovens §105 eller Servicelovens §108, har man ret til selv at vælge hvor man vil bo.

    Vi hjælper gerne i denne proces, så kontakt os endelig!

    Skriv til kontakt@moen-bakkeby.dk eller ring til 44 40 00 45.

  • Hvis man har en oplevelse af, at man selv eller ens pårørende er placeret i et forkert tilbud, er det vigtigt at huske, at man jf. Serviceloven har ret til frit valg.

    Det vil sige, at hvis man af kommunen er vurderet berettiget til en bestemt ydelse, har man ret til selv at bestemme, hvor og af hvem denne ydelse skal ydes.

    Vi hjælper gerne i denne proces, så kontakt os endelig!

    Skriv til kontakt@moen-bakkeby.dk eller ring til 44 40 00 45.

  • Vi hjælper meget gerne allerede fra de første overvejelser om tilflytning til Møn Bakkeby. Både i afklaringen af om Møn Bakkeby er det rigtige tilbud og i forhold til kommunen.

    Inden beboeren flytter ind, tager vi (i fællesskab med pårørende) kontakt til kommunen, og får sammen med dem afstemt behov og ydelser. – Vi kæmper for den enkeltes ret til et godt liv!

    Vi har socialkonsulent ansat, som kan rådgive og hjælpe dig som pårørende i forbindelse med kommunens sagsbehandling.

    Kontakt Møn Bakkeby for opskrivning på venteliste og/eller hjælp i forhold til kommunen. Skriv til kontakt@moen-bakkeby.dk eller ring til 44 40 00 45

  • Beboerne i Møn Bakkeby betaler husleje i henhold til reglerne i Almenboligloven (ABL). Da boligen er reguleret efter ABL's bestemmelser, har den enkelte beboer mulighed for at søge boligstøtte i overensstemmelse med de gældende regler på området.

    Derudover betales der for kosten, som inkluderer tre daglige, sunde og varierede måltider. Disse serveres i Højskolesalen, hvor vi samles og spiser sammen.

    Priser for bolig, kost og servicepakke kan findes her.

  • De individuelle boliger er 50 kvm og det samlede areal inkl. fælles boligareal og fælleslokaler 86,7 kvm.

    Tegninger og information om byggeriet og boligerne kan findes her.

  • Friplejeboligloven giver mulighed for at private kan drive friplejeboliger som alternativ til kommunale plejeboliger. Et friplejehjem består af flere individuelle boliger samt servicearealer til træning/rehabilitering, kontorer og personalerum. Etablering af friplejeboliger skal godkendes af Social- og Boligstyrelsen og Friplejeboligleverandøren skal være certificeret af Sundhedsstyrelsen, hvilket Møn Bakkeby er.

  • Beboere skal være visiteret til et længerevarende botilbud, dvs. plejebolig eller lignende boligform som f.eks. Almenboliglovens §105 eller Servicelovens §108. Borgere, der visiteres til disse tilbud, har en varig nedsat funktionsevne og permanent behov for omfattende hjælp.

    Når man er visiteret til et længerevarende botilbud, har man ret til frit at vælge at indgå lejeaftale med en friplejeboligleverandør. Denne ret er uafhængig af om friplejeboligen ligger i opholdskommunen eller i en anden kommune.

  • Eventuelt overskud ved driften af Møn Bakkeby geninvesteres i Møn Bakkeby til gavn for beboerne!

  • Møn Bakkeby – Boliger og Neurorehabilitering A/S ejes af Nikolaj Heinisch Steffensen, som selv har pådraget sig en senhjerneskade i en alder af 22 år. Nikolaj fik i udlandet tilkendt en meget betydelig erstatningssum, da han pådrog sig sin skade. Midlerne herfra har været startgrundlaget for en finansiering af Møn Bakkeby.